Forebyggelse er din bedste investering
Sunde tænder hele livet er ikke alle forundt. Det kan bla. skyldes skader pga. medicin – men oftest er der tale om, at tand- og mundhygiejnen ikke har været optimal. Det kan bla. skyldes svært tilgængelige områder i munden eller andre forhold, der gør din mund mere udsat for problemer.
Det er vort mål at du skal kunne beholde så mange af dine naturlige tænder som muligt – længst muligt. Dét ser du i vores valg af behandlingsløsninger og i vores tilbud til dig om optimal mundhygiejne.
Få dine tænder renset regelmæssigt og lær hvordan du også selv passer bedre på dine naturlige tænder. Selv når der ikke er tilskud fra sygesikringen ( se under tilskud) er det oftest en god investering med jævnlige eftersyn og tandrensninger.